Ellemann i overraskende minister-rokade
Jakob Ellemann-Jensen bliver ny økonomiminister. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Forsvarsministeren og økonomimisteren bytter plads i regeringen.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Troels Lund Poulsen (V) bytter roller i regeringen.
Ellemann-Jensen bliver økonomiminister, og han fortsætter som vicestatsminister, mens Lund Poulsen bliver forsvarsminister. Det oplyser Statsministeriet.
Rokaden sker, efter at Ellemann-Jensen netop er vendt tilbage i jobbet efter seks måneders fravær grundet stress. Mens Ellemann-Jensen var sygemeldt, var Lund Poulsen fungerende forsvarsminister.
Det var også med Lund Poulsen i spidsen, at der inden sommerferien blev forhandlet et nyt forsvarsforlig på plads.
1. august vendte Ellemann-Jensen tilbage i jobbet. Både han og partiet har udtrykt, at formanden er tilbage på 100 procent. Comebacket er ikke gået stille for sig.
Som det mest dramatiske har Ellemann-Jensen tidligere på måneden hjemsendt departementschefen i Forsvarsministeriet i forbindelse med sagen om køb af våben fra israelske Elbit. Den sag skal stadig undersøges yderligere.
Ellemann-Jensen har undskyldt sin egen rolle i sagen allerede.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned