Embedsfolk hjalp regionsrådsformand med privat job
Regionsrådsformand og kandidat til overborgmesterposten i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen (S) har fået hjælp af embedsværket til opgaver, som hun har tjent penge på. De er betalt tilbage, mens embedsmand tager skylden. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sophie Hæstorp Andersen (S) fik hjælp af embedsværk til job, hun selv tjente på. Embedsmand tager ansvaret.
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) har fået hjælp fra sine embedsmænd til at forberede en række opgaver, som hun selv tjente penge på.
Det skriver Berlingske.
Embedsværket har hjulpet med forberedelse til Hæstorp Andersens arbejde som facilitator for virksomheden Samuelsen. De har arrangeret politiske netværksmøder - i dette tilfælde om det digitale sundhedsvæsen.
Region Hovedstadens administration oplyser til Berlingske, at Hæstorp Andersen har deltaget i fem møder mellem december 2019 og december 2020.
Hun har valgt at betale de 18.000 kroner, som hun har tjent på det, tilbage.
Administrationen oplyser, at Hæstorp Andersen fik at vide af embedsfolkene, at hun gerne måtte modtage et honorar som facilitator.
De havde dog ikke informeret hende om, at der i så fald ville være tale om et privat job, som embedsmændene ikke må bidrage til.
Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, siger til Berlingske, at S-politikeren er blevet rådgivet forkert.
- Det er ikke nogen enkel problemstilling, for embedsmændene må gerne medvirke i alle mulige andre aktiviteter, hun udfører.
- Det, der gør denne sag anderledes fra andre arbejdsopgaver, er, at hun tjener penge på det, siger han.
Ifølge Marie Kruse, direktør i Center for Politik og Kommunikation i Region Hovedstaden, bærer hun og hendes folk ansvaret.
Til Berlingske siger hun, at den ene del af administrationen var bekendt med, at Hæstorp Andersen modtog et honorar, men ikke vidste, at hun fik hjælp fra embedsfolkene.
Den anden del af afdelingen bidrog med materiale, fordi man mente, at det var fagligt relevant for hendes arbejde i regionen, men vidste ikke, at det var et problem, at hun modtog penge for opgaven.
Marie Kruse siger til Berlingske, at hun er ked af, at de to dele af administrationen kom til at "lægge alle de snubletråde ud" for Hæstorp Andersen, som den kunne.
I en skriftlig kommentar beklager hovedpersonen selv fejlen.
Menneskelige fejl er uundgåelige, skriver hun. Derfor har både hun og administrationen handlet, da de blev gjort opmærksomme på fejlen, lyder det.
Sophie Hæstorp Andersen er kandidat til posten som overborgmester i Københavns Kommune.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie