En beskidt valgkamp kan ende med det vildeste valg siden 1973

Folketingsvalget i 1973 var historisk.

En socialdemokratisk mindretalsregering endte med at tabe magten ved et valg, der bød på massive vælgervandringer, sendte to nye partier i Folketinget, gav de gamle partier et ordentligt rap over nallerne og i det hele taget vendte op og ned på dansk politik.

Det vildeste valg nogensinde, bliver det ofte kaldt.

Nu kan jordskredsvalget blive tangeret eller måske endda overgået. I hvert fald når det kommer til dramatikken, peger politiske iagttagere på.

Med tætte meningsmålinger, 15 partier på stemmesedlen, en mildest talt konfliktfyldt stemning og diverse ønsker om regeringer over midten står vi foran et af "de vildeste valg, vi har haft i mange årtier", siger politisk kommentator Hans Engell.

- Det hænger jo sammen med, at der er et stort opbrud i flere af de gamle partier, siger han.

- Vi står med nye politiske partier, som ser ud til at storme ind i Folketinget. Vi står med en fordeling af mandaterne, der kan gøre regeringsdannelsen svær.

- Det er meget, meget dramatisk.

En ting er det rent politiske drama. Noget andet er retorikken, som Hans Engell forudser, bliver ekstraordinær hård og personfikseret.

Han peger på, at debatten før er gået på Jens Otto Krags (S) arrogance og Anders Fogh Rasmussens (V) skrappe facon. Men kritikken af statsminister Mette Frederiksens (S) ledelsesstil er på et andet niveau.

- Du har haft nogle opgør mellem partilederne i et sprog, de sjældent plejer at bruge. Debatten har handlet meget mere om persontegninger end politik.

For bare et par år siden troede de færreste på, at blå blok ville være i stand til at sejre. Socialdemokratiet stod endog meget godt i målingerne, hvor den samlede røde blok havde en solid føring.

De seneste målinger viser dog tæt løb, primært på grund af Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

De regeringsforhandlinger, der skal pågå efter et valg, kan derfor blive langvarige, spår Hans Engell.

- Igennem ganske mange år har det været relativt enkelt at få regeringer på plads. Man har ligesom kunnet se, hvor snittet lå, og regeringen har kunnet dannes ret hurtigt.

- Denne gang kan det blive besværligt, for der skal mange flere partier med for at kunne danne regering, siger Hans Engell.

Et besværligt forløb med flere dronningerunder er bestemt en mulighed, siger også Thorsten Borring Olesen. Han er professor på Aarhus Universitet og forsker blandt andet i dansk politiks historie.

- Det helt store eksempel er jo i 1975, hvor man var ude i fire dronningerunder. Det var valget efter jordskredsvalget, hvor man stadig levede med den opdeling, det havde skabt.

- Det vil jeg ikke udelukke. Det kan bestemt ske, men det kan også blive betydeligt nemmere, siger Borring Olesen.

Han henviser desuden til, at trods det tætte løb mellem blokkene lige nu kan meget rykke sig, når Socialdemokratiet med overvejende sandsynlighed melder sig mere på banen, end partiet har været den seneste tid.

Det ved vi ikke endnu, og det er netop de ubekendte faktorer, der gør dette valg og denne valgkamp interessant og uforudsigelig, siger Thorsten Borring Olesen.

- Problemet er, at valget er så meget på vippen. Vi ved ikke, om Støjberg kommer ind med ti procent af stemmerne, og betyder det, at Dansk Folkeparti ryger helt ud? Det er ikke et utænkeligt scenarie.

- Alternativet kommer heller ikke nødvendigvis ind, og hvor står Liberal Alliance?

- Valget kan også ende med, at der kun er en 8-10 partier i Folketinget. Det svære ved dette valg er, at der er så mange ubekendte, siger han.

/ritzau/