Lene Espersen skal forlade posten som De Konservatives politiske leder. Sådan lyder opfordringen fra formanden for De Konservative i Hedensted, Finn G. Andersen.
- Jeg mener, at Lene Espersen bør træde til side nu og her for partiets skyld. Det er selvfølgelig folketingsgruppen, der kan bestemme det, og det er landsrådet, der har valgt hende, siger han.
Hans udmelding øger presset på Lene Espersens politiske lederskab, som er vokset de seneste dage.
Det eskalerede, da den konservative vælgerforening i Helsingør tirsdag sendte et brev til den konservative folketingsgruppe på Christiansborg, hvor de opfordrer til, at De Konservative skal have en ny politisk leder, og at det skal gå stærkt.
Siden brevet fra Helsingør har flere lokalformænd fulgt efter med samme opfordring - ligesom Mogens Lønborg også opfordrer hende til at trække sig.
- Hun står med en dårlig sag efter alt mediehetz, som hun ikke magter at rette op. Hun slås i stedet for at drive politik, fordi hun hele tiden skal forsvarer sig selv i stedet for at få dynamik og drive, siger Finn G. Andresen og fortsætter:
- Det er umenneskeligt at forlange, at hun skal klare det hele, og derfor skal der en ny til, som har ro omkring sig, så de kan profilere De Konservative mærkesager.
Efter et gruppemøde hos De Konservative torsdag morgen hastede folketingsmedlemmerne ud af gruppeværelset uden at ville kommentere blandt andet henvendelsen fra vælgerforeningen i Helsingør.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde