Endnu flere skolelukninger end de allerede planlagte er på trapperne.
En rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt landets 2522 byrådsmedlemmer, viser, at 43,5 procent af de 989 kommunalpolitikere, der har svaret, ønsker at lukke flere end de planlagte 126 skoler.
Specielt i kommuner som Høje Taastrup, Esbjerg, Dragør, Svendborg, Frederikshavn og Haderslev, hilser byrådsmedlemmerne skolelukninger velkommen.
De fleste byrådsmedlemmer - næsten 60 procent - tror på, at man kan forbedre skolers kvalitet ved at lægge dem sammen til større enheder. Og det på trods af at ingen forskning entydigt viser, at store skoler er bedre end små.
Benedikte Ask Skotte, der er formand for forældreorganisationen Skole og Samfund, siger, at det er vigtigt, at man ser på de lokale kvaliteter, som den enkelte skole har, før man griber til sparekniven.
Tager kommunerne ikke hensyn til forældrenes negative reaktioner på skolelukninger, så frygter hun, at forældrene vil oprette privatskoler i protest.
- Derfor er vi nødt til også at se på, om skolelukningen giver mening for borgerne, eller om vi undergraver folkeskolen ved at lukke små skoler, siger Benedikte Ask Skotte.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde