Engell: Kommissærpost til Vestager er sukkerknald til Radikale
Margrethe Vestager kan få lov til at fortsætte som kommissær de næste fem år ifølge Mette Frederiksen.
Der er alt at vinde og intet at tabe ved, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) kan få lov at fortsætte som kommissær.
Det mener politisk kommentator Hans Engell, efter at Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har indstillet hende til fem år mere i EU-systemet.
- Det er en ordentlig sukkerknald til De Radikale. Det har spillet en rolle, at Vestager står stærkt i EU-systemet og har været nævnt til en toppost.
- Mette Frederiksen vil være hjælpsom overfor De Radikale, som ikke får ministerposter, og der er ingen oplagte kandidater fra Socialdemokratiet, siger han.
Frederiksen har formelt titel af designeret statsminister og ventes at danne regering torsdag. Hun har forhandlet om en politisk aftaletekst med blandt andre De Radikale, og Engell er ikke i tvivl om, at posten har været en del af forhandlingerne.
For første gang i 35 år danner de to partier ikke parløb i regering, og De Radikale har ikke fået ministerposter.
- Det tidspunkt, hvor det tilsagn er givet, har været før, forhandlingerne er blevet afsluttet.
- Der er ingen tvivl om, at det har været med til at gøre Morten Østergaards ja uden betingelser til at gøre Mette Frederiksen til statsminister lettere, siger Hans Engell.
Tidligere formand for Socialdemokratiet Helle Thorning-Schmidt har ikke været en mulig kandidat ifølge Hans Engell. For fem år siden var hun ellers en af de mulige kandidater til at blive formand for EU-Kommissionen.
- Hende vil Socialdemokratiet ikke drømme om at foreslå til den post. Det bruges til at købe politiske indrømmelser herhjemme, eller fordi Socialdemokratiet selv skulle have en kandidat, siger Hans Engell.
Vestager har været nævnt som en mulig formand for EU-Kommissionen, hvilket stats- og regeringscheferne skal diskutere på et ekstraordinært topmøde på søndag 30. juni.
Der er dog en række andre store profiler i spil, og der er kun kommet flere, da det ikke lykkedes medlemslandene at nå frem til en kandidat ved et rådsmøde i sidste uge.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker