Det vurderer politisk kommentator Hans Engell om nye tal i Berlingske fra regeringens konvergensprogram, som fremlægges mandag.
- Det er en gave til regeringen og Danmark, at økonomien ikke er helt så hårdt spændt for. På den anden side bliver forhandlingerne om næste års finanslov vanskeligere. Enhedslisten vil sige, at det økonomiske råderum er større, siger Hans Engell.
I 2013 svinder underskuddet til 35 milliarder kroner. Det svarer til 1,9 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Så er Danmark under EU's grænse på tre procent af BNP.
Regeringen indleder snart trepartsforhandlinger med fagforeninger og arbejdsgivere. Det skal øge arbejdsudbuddet og forbedre de offentlige finanser. Det mindre underskud gør det ikke sværere for regeringen at nå et resultat, mener Hans Engell.
- Fagbevægelsen har krav om bedre efteruddannelse, en dagpengereform og fradragsret for kontingenter. Der er en liste på syv-otte punkter, som fagbevægelsen vil holde fast i. Det kan gøre det lidt lettere for regeringen at lette på låget, siger han.
I 1982 afskaffede Schlüter-regeringen automatisk dyrtidsregulering og lagde låg på de offentlige udgifter.
Da var der krisebevidsthed, fordi Danmark ifølge finansminister Knud Heinesen (S) stod ved afgrunden. Trods det mindre underskud er der stadig krisebevidsthed, mener Hans Engell.
- Krisebevidstheden vil være på samme niveau. De positive tal ændrer ikke ved, at der i Danmark og hele Europa er en kolossal ungdomsarbejdsløshed, store problemer med konkurrenceevnen, og eksporten er klemt siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker