Engell: Messerschmidts strategi om ro og samarbejde er fejlet
Ifølge Hans Engell kan de fire DF'eres exit få konsekvenser på dansk politik som helhed (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Fire medlemmer af DF's folketingsgruppe melder sig ud af partiet. Et hårdt slag, siger kommentator.
Det er et hårdt slag for både partiet og den nykårede formand Morten Messerschmidt, at fire af Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer har valgt at melde sig ud. Det fastslår politisk kommentator Hans Engell.
- Det er nogle markante profiler, der forlader partiet. Især Bent Bøgsted og Liselott Blixt har tegnet DF på centrale områder. Det er et udtryk for, at den ro og det samarbejde, som Messerschmidt lagde op til, ikke er lykkedes, siger han.
Ud over Bent Bøgsted og Liselott Blixt er de to øvrige udmeldte DF'ere Karina Adsbøl og Lise Bech.
Ifølge Hans Engell kan Messerschmidt ikke vide sig sikker på, at de fire bliver de sidste folketingsmedlemmer, der melder sig ud af Dansk Folkeparti.
- Et medlem som Marie Krarup har ikke på nogen måde indstillet skydningen, og hun er på en række politikområder på en helt anden linje end Messerschmidt, siger han.
De frafaldne DF-folketingsmedlemmer kan ikke kun få betydning for Dansk Folkeparti. Det kan også få konsekvenser for dansk politik som helhed, fastslår Hans Engell.
- At Dansk Folkeparti nu har færre folketingsmedlemmer kan få parlamentariske konsekvenser. Har DF mandater nok til at levere, når de går ind i forhandlinger med regeringen? Jeg har ikke regnet på det, men jeg kan godt forestille mig, at det får betydning, siger han.
- Vi har i historisk tid aldrig set så mange løsgængere og folk, der har forladt deres partier i folketinget. Det er en helt ny situation, og det er helt vildt, at dansk politik har udviklet sig på den måde, siger han.
Karina Adsbøl, Lise Bech, Liselott Blixt og Bent Bøgsted er ikke de første, der har meldt sig ud af Dansk Folkeparti i år.
Martin Henriksen meldte sig i begyndelsen af januar ud af partiet. Det skete efter han i slutningen af januar tabte et formandsopgør i partiet til Morten Messerschmidt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned