Engell: Sass vinder ved at vise sårbarhed
Socialdemokratiets magtfulde gruppeformand har lidt af depression, fortæller han i interview med Politiken.
Det vil næppe skade socialdemokraten Henrik Sass Larsen, at han har fortalt, at han har haft en depression. Tværtimod vil mange sikkert synes, at det er rart at se en menneskelig og sårbar side af den ellers kontante toppolitiker.
Det vurderer politisk kommentator Hans Engell, efter at Sass Larsen i et interview med Politiken har fortalt, at han igennem længere tid har fået behandling hos en psykolog for en depression.
- Der har været et billede af Henrik Sass Larsen som machomanden. Som den benhårde stålmand, der kunne klare hvad som helst og som det er rigtig hårdt at støde sig på, uanset om man er politiker eller journalist, siger Engell.
- Det billede ændrer sig med et slag, når han står frem og fortæller om sin egen sårbarhed og de psykiske problemer han har været i.
Hans Engell, der har fulgt dansk politik i årtier, fortæller, at det tidligere er blevet taget positivt imod, når politikere er stået frem med personlige problemer.
Han nævner blandt andet Sass' partifælle Pernille Rosenkrantz-Theil, der for nogle år siden fortalte, at hun havde haft stress.
- Den form for åbenhed tror jeg, at vælgerne sætter pris på, siger Engell.
Selv om Sass viser en sårbar side af sig selv, vil det næppe rokke ved hans magtposition, vurderer Engell.
- Men det er klart, at der vil være fokus på, om han har styrke og helbred til at passe sine ting. Det skal han bevise i de kommende måneder - at han er ovenpå og kan overkomme tingene.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned