- Politikere og medier taler om, at Venstre må i arbejdstøjet og komme til forligsbordet, men vælgerne oplever det ikke på den måde, konstaterer han.
Når Venstre får så stor opbakning skyldes det ikke så meget partiets egen politik, vurderer Hans Engell. Det skyldes snarere, at regeringen står svagt. Og så henter partiet en ikke ubetydelig del af sine vælgere fra de nedsmeltede konservative.
For statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er det største problem, at Venstres fremgang siden valget i september betyder, at regeringen og dens støtteparti Enhedslisten i den aktuelle måling er 17 mandater bagud i forhold til blå blok.
- Det er et kæmpestort tal. Det er et problem for Thorning, at regeringen efter et halvt år ikke formår at hale ind på de borgerlige. At der ikke er noget, der rykker sig, siger Hans Engell.
Han tilføjer, at det normale billede tidligere var, at der var 45 procent, der stemte rødt og 45 procent, der stemte blåt, og de sidste 10 procent afgjorde, hvor regeringsmagten lå.
- Men med denne måling, som lægger sig oven i andre målinger, så har det rykket sig meget, siger Hans Engell.
Den største risiko for statsministeren er ifølge Hans Engell, at Enhedslisten bliver så utilfreds, at partiet stemmer nej til finansloven. Sker det, vil de borgerlige partier gøre det samme, og så vil Helle Thorning-Schmidt være nødt til at udskrive valg.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker