På dagen, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen fyrede sin egen integrationsminister for at stå i spidsen for konventionsstridig embedsførelse, har Enhedslisten alligevel fundet anledning til at lægge ansigterne i bekymrede folder.
For dagen for ministerfyringen er ikke en hvilken som helst dag - det er kvindernes internationale kampdag.
- Lars Løkke viser, at han er fløjtende ligeglad med ligestillingen, når han erstatter to kvindelige ministre (tidl. integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og undervisningsminister Tina Nedergaard, red.) med en mand, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
Spørgsmål: Ville du så hellere have haft, at Birthe Rønn havde fortsat på posten i ligestillingens navn?
- Nej, hun skulle bestemt ikke have fortsat, men der må da være flere kvindelige talenter at tage af i Venstre.
Spørgsmål: Og Tina Nedergaard valgte jo selv at trække sig som undervisningsminister. Skulle hun være blevet på posten for kvindernes skyld?
- Det ændrer altså ikke ved, at sammensætningen mellem mænd og kvinder på ministerlisten ændres til fordel for mændene på kvindernes kampdag.
Spørgsmål: Ville du egentlig have brokket dig, hvis rokaden havde fundet sted i går eller i morgen, hvor det jo bare er en helt almindelig dag?
- Ja. Lars Løkke kunne jo have valgt en kvinde som Ellen Trane Nørby for eksempel, påpeger Johanne Schmidt Nielsen.
Netop Ellen Trane Nørby er favorit til at blive udpeget til Venstres nye politiske ordfører oven på tirsdagens ministerrokade.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned