Enhedslisten forlader forhandlinger om hjælpepakker
Uenighed om, hvilke firmaer der ikke må få hjælpepakker grundet skattely, får EL ud af forhandlinger.
Enhedslisten forlader forhandlingerne om fortsættelse af hjælpepakker. Det oplyser partiet.
Årsagen til, at Enhedslisten forlader forhandlingerne, er uenighed om, hvilke firmaer, der skal opfattes som værende i skattely, når det kommer til adgang til hjælpepakker.
- Det er dybt pinligt, at regeringen ikke vil gøre mere for at forhindre, at hjælpepakkerne ender i skattely.
- I månedsvis har skatteyderne bare kunne se til, mens millioner af kroner havner i lommerne på skattelyselskaber. Det kunne vi have sikret os meget bedre mod i denne aftale, men det ville regeringen ikke, skriver partiets erhvervsordfører, Victoria Velasquez, i en kommentar.
Enhedslisten arbejdede, da hjælpepakkerne blev vedtaget, for at selskaber i skattely ikke skulle kunne få del i dem. Siden har der dog været uenighed med regeringen om, hvordan begrebet skal forstås.
Her har regeringen taget en restriktiv tilgang.
Partierne forhandler i Erhvervsministeriet om en forlængelse af hjælpepakkerne, som skal hjælpe virksomhederne under coronakrisen.
Den nuværende hjælpeordning for kultur- og sportslivet udløber lørdag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker