Enhedslisten kræver nu, at regeringspartierne lever op til deres løfte om, at asylansøgere skal have lov til at flytte i egen bolig og arbejde efter et halvt år på asylcenter.
Det vil være "helt afgørende for finanslovsforhandlingerne", at ordningen også kommer til at omfatte de afviste asylansøgere, som ikke kan tvangshjemsendes og ikke frivilligt vil rejse hjem, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen til Information.
Kravet kommer, efter at regeringen har oplyst, at tilbuddet om egen bolig og arbejde alene gælder for de afviste asylansøgere, der "samarbejder om hjemsendelsesforanstaltningerne".
Regeringen har i sit finanslovsforslag afsat 200 millioner kroner til ordningen.
Ud fra den nuværende definition på medvirken til udsendelse vil det sige, at flertallet af de omkring 850 afviste asylansøgere i Danmark er afskåret fra tilbuddet om at bo og arbejde uden for centrene efter et halvt år, skriver Information.
Medvirken til udsendelse kræver nemlig blandt andet, at de accepterer at forlade Danmark frivilligt, så snart det kan lade sig gøre, og ifølge de seneste tal fra Rigspolitiet er der kun 130 af de 850, der medvirker.
En stor del af de øvrige afviste asylansøgere kan ikke tvangshjemsendes, blandt andet fordi Danmark ikke har hjemsendelsesaftaler med en række lande.
Johanne Schmidt-Nielsen minder om, at de er i samme situation som de afviste irakiske asylansøgere, der før den dansk-irakiske hjemsendelsesaftale fra 2009 ikke kunne tvangshjemsendes og ikke selv ville rejse tilbage.
- Det var jo netop irakerne, som fik regeringspartierne til at kræve, at afviste asylansøgere skal have lov at bo og arbejde uden for centrene. Så er det selvfølgelig helt uacceptabelt ikke at hjælpe andre i samme situation, siger hun til Information.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde