Enhedslisten kræver mundbind i den offentlige transport
Det skal være et krav at bære mundbind i den offentlige transport, mener Enhedslisten. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mundbind ser ud til at blive et nøgleemne, når Folketingets partier i næste uge skal forhandle genåbning.
Enhedslisten kræver et påbud om at bruge mundbind i den offentlige transport. Det er meldingen fra regeringens støtteparti, inden de politiske forhandlinger om genåbningens fase 4 begynder i næste uge.
Det siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.
- Det var fornuftigt nok, at det først var en anbefaling. Men det står klart, at den ikke bliver fulgt, og vi har et hensyn at tage til de sårbare og udsatte grupper, som reelt er udelukket for at benytte den offentlige transport.
- Og det handler også om den generelt bekymrende stigning i antallet af smittede. Derfor bør det være et påbud, så det står klart for enhver, at det er et krav at benytte mundbind i den offentlige transport, siger Hvelplund.
Diskussionen om mundbind fylder en del i coronadebatten i disse dage. SF - et andet støtteparti - vil drøfte en forsøgsordning med gratis udlevering af mundbind med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
- Hvis flere beskytter sig med mundbind, kan det være den bedste investering og et værn mod endnu en dyr nedlukning af samfundet, skrev SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, tidligere torsdag.
Meldingerne kommer, efter at DSB onsdag valgte at droppe kravet om pladsbillet i sine tog. Det betyder, at flere kan rejse med togene.
Det droppede pladskrav kom, efter at Sundhedsstyrelsen er begyndt at anbefale mundbind, hvis der ikke kan holdes afstand i offentlig transport.
Det er Enhedslistens indstilling, at mundbind skal være gratis for passagererne i den offentlige transport.
- Det skal stilles til rådighed. Og det må vi lave en aftale med trafikselskaberne om, hvordan vi konkret løser, siger Hvelplund.
I 7-Eleven-butikkerne, der er på mange togstationer landet over, koster mundbind 15 kroner stykket. DSB's pladskrav blev indført for at mindske smitten med coronavirus.
Flere partier kritiserede onsdag DSB for at fjerne pladskravet, da anbefalingen om brugen af mundbind netop kun er en anbefaling.
Det er desuden kommet samtidig med, at smitten er taget til i det danske samfund.
Folketingets partier mødes til forhandlinger om fase 4 i genåbningen 12. august.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker