Enhedslisten kræver redegørelse om skattesnyd
Foto: Scanpix / Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Scanpix / Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
DR's dokumentar "I skattely" mandag aften får Enhedslisten til at bede justitsminister Morten Bødskov (S) om en redegørelse, der skal vise, om der er huller i skattelovgivningen.
Det siger retsordfører partiets retsordfører Pernille Skipper.
DR-dokumentaren viser, hvor nemt det er for danskere med ondt i skatten at få rådgivning fra advokater og revisorer om selskabs- og fondskonstruktioner i lande med skattely.
- Det er bundforargeligt, at der sidder pæne mennesker med lange uddannelser i fine jakkesæt og taler som om, at det er ganske almindelig hverdag, at man rådgiver folk til at undgå at betale skat i Danmark.
- Vi vil bede justitsministeren om en redegørelse for at finde ud af, hvor problemerne ligger henne, og om vi kan gøre det klarere i dansk lovgivning, at det selvfølgelig er ulovligt, siger Pernille Skipper til Ritzau.
I dokumentaren kommer det ved hjælp fra skjult kamera frem, at rådgivningen går ud på at flytte penge fra Danmark udenom det danske skattevæsen ved eksempelvis at oprette offshoreselskaber, holdingselskaber eller familiefonde i skattelylande som Cypern og Seychellerne.
I følge en af rådgiverne i udsendelsen kan konstruktionen kombineres med en bankkonto i et land med bankhemmelighed, så pengene kan bruges i Danmark, uden at det bliver opdaget, at der ikke er betalt skat af pengene.
- Jeg håber og forventer, at de advokater og revisorer, som medvirker i udsendelsen, bliver undersøgt og efterforsket.
- Det er stærkt problematisk, når de her mennesker ligefrem praler af, at hundredvis af danske millioner er gemt i udlandet og som er urørlige, og det har har de gjort i over 20 år uden, at det har voldt problemer, siger Pernille Skipper.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker