Enhedslisten sætter alligevel ikke næsen op efter at skaffe milliarder af kroner på multinationale selskabers skatteindbetalinger.
Det fastslår partiets finansordfører, Frank Aaen, forud for dagens finanslovsforhandlinger med regeringen.
- Vi ville jo gerne have været oppe på et par milliarder, men indtil videre har regeringen regnet sig frem til, at det giver 625 millioner, og det tager vi også med, siger Frank Aaen.
Regeringen og Enhedslisten blev lørdag enige om en ramme for finansloven på fem milliarder kroner i skatter og afgifter - penge, som så skal deles ud til velfærd.
Lørdag kunne Enhedslisten sætte to streger under, at de havde skaffet 280 kroner om året til de dårligst stillede via en såkaldt skattefri grøn check - svarende til godt 23 kroner om måneden.
Pengene skal hentes via en afgift på kuponhæfter. En afgift, som er blevet kaldt direkte grundlovsstridig.
Det stempel giver Frank Aaen dog ikke meget for:
- Altså, hvis det skulle være i strid med grundloven at formindske mængden af reklamer i min postkasse, så skal vi lave grundloven om, lød det fra finansordføreren.
Han rådede også folk, der måtte savne lyden af reklamehæfter på vej gennem brevsprækken, til "at bruge benene og gå ud og kigge i butikkerne".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned