Enhedslisten presser Folkebevægelsen mod EU
De højest profilerede folketingspolitikere i Enhedslisten går nu i brechen for at ændre partiets hidtidige samarbejde med Folkebevægelsen mod EU, skriver Politiken onsdag.
Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, gruppeformand Per Clausen, finansordfører Frank Aaen og gruppenæstformand Pernille Skipper vil for første gang i partihistorien have deres parti på stemmesedlen ved næste års europaparlamentsvalg - med et tilbud til folkebevægelsen om et valgforbund.
- Det er den eneste måde, vi kan være sikre på, at EU-modstanden, der er baseret på et solidarisk grundsynspunkt, kan blive repræsenteret i Europaparlamentet, siger Per Clausen til Politiken.
Folkebevægelsens nuværende medlem af Europaparlamentet, Søren Søndergaard, stiller ved næste folketingsvalg op for Enhedslisten og vil derfor ikke tage offentligt tage stilling i sagen, skriver Politiken.
Men uanset hvad stemmer han på folkebevægelsen ved det kommende EP-valg.
- Den mulighed for at samle en bred EU-modstand på et ikke-fremmedfjendsk grundlag vil ikke være der, hvis folkebevægelsen ikke er der, siger Søren Søndergaard til Politiken.
Ifølge en Megafonmåling ville syv procent af danskerne stemme på Enhedslisten til Europaparlamentet, hvis der var valg i morgen, og partiet stillede op. Ved EP-valget i 2009 fik Folkebevægelsen mod EU 7,7 procent, hvilket lige nøjagtigt rakte til et mandat.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker