Der er tilsyneladende intern ballade i SF, hvor partiets skatteminister, Thor Möger Pedersen, har måttet irettesætte sin politiske ordfører, Jesper Petersen, som har krævet den røde millionskat genoplivet.
Men hos støttepartiet Enhedslisten tror man, at det rent faktisk er toppen i SF, som står bag Jesper Petersens iøjnefaldende offensiv på millionærskatten.
- Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at SF's politiske ordfører melder ud omkring millionærskatten uden at have det koordineret det med SF's ledelse, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.
- Det vil være mærkeligt, hvis den politiske ordfører var gået ud uden at have koordineret det på den ene eller anden måde, tilføjer han.
Det er i dagens udgave af Berlingske, at Jesper Petersen slår på tromme for at relancere kravet om en millionærskat, som ellers ikke har fundet plads i regeringsgrundlaget.
- Der står jo ingen steder i regeringsgrundlaget, at der ikke kan gennemføres en millionærskat, siger ordføreren.
- Vi ville jo gerne have haft det med, men i stedet kan millionærskatten tages op igen i forbindelse med skattereformen. Det er en finansieringskilde, der helt entydigt betyder, at de mest velstillede bidrager mest, tilføjer Jesper Petersen.
Det har i dag fået skatteminister Thor Möger Pedersen til at slå fast, at regeringen ikke har nogen aktuelle planer om at indføre en millionærskat.
I Enhedslisten ligger man meget mere på linje med SF's politiske ordfører end SF's skatteminister.
- Det var meget positive udtalelser, som kom fra Jesper Petersen. De udtalelser, som kom fra skatteministeren i dag, er ikke særligt positive, mens svarer meget godt til, hvad der fremgår af regeringsgrundlaget, siger Per Clausen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jesper Petersen, som er på ferie.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned