Enhedslisten står undrende tilbage efter Hedegaard-møde
Enhedslisten mener, at udenrigsministeren skal lægge større pres på Tyrkiet. Løsladelse skal have konsekvenser
Det var ikke mange svar, Enhedslisten kunne få om den forsvundne mistænkte gerningsmand i Hedegaard-sagen.
Efter torsdagens samråd med udenrigsministeren og justitsministeren står partiets forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, undrende tilbage.
- Jeg undrer mig over, at man for over en uge siden fra udenrigsministerens side bliver bekendt med denne her sag. Han bliver opmærksom på, at den tyrkiske udenrigsminister hælder vand ud af ørerne og ikke tager initiativ til, at Folketinget kan mødes og drøfte, hvad konsekvenserne skal være.
- Det gør det umuligt for os at handle i Folketinget. Derfor tager jeg også denne her sag op i folketingssalen i en forespørgselsdebat, så vi kan samle et flertal om at presse den tyrkiske regering, siger han efter samrådet.
Nikolaj Villumsen ønskede på mødet at få status over, hvor den formodede gerningsmand bag attentatet mod islamkritiker Lars Hedegaard sidste år befinder sig.
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har endnu ikke fået nogen oplysninger fra de tyrkiske myndigheder.
En af teorierne for løsladelsen er, at den 27-årige mistænkte er løsladt som en del af en fangeudveksling mellem den militante gruppe Islamisk Stat og Tyrkiet.
- Det virker til, at verden bliver trynet i øjeblikket. FN har en meget klar resolution om, at Islamisk Stat skal bekæmpes. Det virker til, at Tyrkiet har handlet med IS og ligefrem udleveret en dansk attentat-mistænkt til de her terrorister, siger Nikolaj Villumsen.
Derfor mener han, at det skal have konsekvenser for Danmarks forhold til Tyrkiet, hvis udvekslingen har fundet sted.
I sidste uge fandt det danske politi ud af, at de tyrkiske myndigheder muligvis har løsladt den 27-årige mistænkte.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker