Enhedslisten støtter snusliberalisering

Enhedslisten takker ja til Venstres forslag om at liberalisere salget af snus i Danmark. Et forslag som kommer på et tidspunkt, hvor EU ellers lige har krævet et totalt stop for salget af snus herhjemme.

Enhedslistens sundhedsordfører, Per Clausen, mener imidlertid, at det er "tåbeligt" at forbyde snus i portionspakker, når vi alligevel tillader langt farligere tobaksprodukter.

- Det vil således være en stor sundhedsmæssig fordel, hvis rygere går over til snus. Vi vil derfor støtte Venstres forslag om liberalisering på dette område, siger Per Clausen og fortsætter:

- Jeg håber så, at vi også kan få Venstre til at støtte legalisering af salg og brug af hash. Det er et forbud, som kriminaliserer masser af danskere og ikke har nogen positive effekter.

/ritzau/

EL støtter Venstres forslag om liberalisering af snussalget og foreslår i samme åndedræt også fri hash.

Offentliggjort Sidst opdateret