Enhedslisten: Sundhedsudspil løser ikke grundlæggende problemer
Sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) er bekymret social ulighed i sundhedsudspil uden mere finansiering.
Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener, der er gode takter i regeringens sundhedsudspil.
Men han mener ikke, at det løser de mest væsentlige problemer i sundhedsvæsenet, som det er blevet fremlagt onsdag.
- Vi har et sundhedsvæsen, som er presset på alle parametre lige for tiden. På ressourcer, kapacitet, og den helt afgørende opgave i at fastholde og rekruttere det helt afgørende sundhedspersonale, der er så akut brug for, siger han.
- De grundlæggende problemstillinger løser sundhedsudspillet ikke.
Hvelplund mener, det skal diskuteres i de kommende forhandlinger, om 20 nærhospitaler er nok.
Desuden udtrykker han en bekymring over regeringens udspil til budgettering af hurtigere og bedre hjælp ved akut sygdom.
Her er afsat 675 millioner fra 2022 til 2025. En del af det skal ifølge planen bruges på materiel.
Hvelplund er bekymret for, at der kun bliver råd til et par ekstra sygeplejersker i hver kommune.
- Hvis ikke den finansiering findes, og opgaven bliver lagt ud, risikerer vi at øge den geografiske og sociale ulighed, siger Peder Hvelplund.
- I de kommuner, hvor den største andel af behandlingskrævende især multisyge ældre findes, er også nogle af de kommuner, som er økonomisk mest trængt.
Enhedslisten ser derfor, at der tilføres flere statslige midler til opgaven.
For De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, står det stadig lidt uklart, præcis hvad det er regeringen forestiller sig:
- Overordnet set er der mange gode takter. Men djævlen er jo i detaljen. Det helt afgørende er jo for os, hvad bliver det konkrete indhold, og hvad bliver placeringen, siger han.
Han undrer sig over, at regeringen har behov for at kalde det "nærhospitaler", da det ikke umiddelbart ser ud til at få mange af de funktioner, man normalt forbinder med et hospital.
Derfor frygter han, at det kan skabe forvirring, om hvad det er, der skal oprettes. Samtidig håber han, at det bliver tydeligere, hvem der kommer til at stå med ansvaret for organisationen på de nye nærhospitaler.
SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, ser ligesom Peder Hvelplund med bekymring på, at udspillet ikke adresserer rekrutteringsproblemer i sundhedssektoren.
- Får vi ikke løst den udfordring, så er al snak om struktur og mursten nytteløs, siger hun i en skriftlig kommentar.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker