Enhedslisten: Trepartsudspil er pivåbent for misbrug
Der er ingen garanti for, at flygtningeudspil fra LO og DA ikke vil føre til løntrykkeri, mener Enhedslisten.
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, mener, at det udspil til trepartsaftale, som LO og DA præsenterede sent onsdag aften, er pivåbent for misbrug.
- Det er en rystende dårlig aftale. Der er ikke nogen garantier for, at det ikke fører til fortrængning af ordinære job og løntrykkeri, siger han.
LO og DA er blevet enige om et udspil til en såkaldt integrationsuddannelse (IGU), der skal sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, som endnu ikke har kvalifikationer, som lever op til kravene på det danske arbejdsmarked.
IGU skal vare op til 24 måneder og veksle mellem uddannelse og virksomhedspraktik. Uddannelsesforløbet skal vare 20 uger. Enhedslisten mener imidlertid ikke, at der er et reelt uddannelsesperspektiv for den enkelte flygtning.
- For en særlig gruppe flygtninge, som slet ikke har kvalifikationer til arbejdsmarkedet, kan elevforløb være en god idé. Men det kræver, at der er styr på tingene, og det ikke bare er et skalkeskjul for billig arbejdskraft, siger Finn Sørensen.
Fagforeningen FOA er også kritisk over for forslaget. LO's formand, Lizette Risgaard, siger derimod i en pressemeddelelse, at forslaget endegyldigt "afliver forestillingerne om en konkurrenceforvridende og perspektivløs indslusningsløn".
Det er Finn Sørensen ikke enig i.
- Det kræver, at medarbejderne på virksomhederne og fagbevægelsen har en garanti for, at sådan nogle elevstillinger ikke kommer til at fortrænge ordinære job og på den måde føre til løntrykkeri.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned