Enhedslisten vil ikke sende børnecheck ud af landet
Regeringen må se langt efter støtte til sit ønske om at give EU-borgere ret til fuld dansk børnecheck efter første arbejdsdag på dansk grund.
Blå blok har i samlet flok afvist tanken, der kommer på baggrund af en henvendelse til regeringen fra EU-Kommissionen.
Og heller ikke Enhedslisten støtter forslaget, som det ligger nu.
- Vi frygter, at regeringens linje fører til mere social dumping. Danske virksomheder skal ikke kunne spekulere i lavere løn til udlændinge på baggrund af, at børnechecken kan sendes til børn i udlandet, siger partiets socialordfører, Finn Sørensen.
- Børnechecken er beregnet på at dække omkostningerne ved at have børn her i landet, ikke i Polen eller i Rumænien, siger han.
Enhedslisten stiller to krav til regeringen, hvis der skal findes fælles fodslag i sagen.
- Regeringen kan få et flertal sammen med Enhedslisten, hvis den vil sikre, at børnechecken kun udbetales til børn, der opholder sig her i landet, og hvis den vil støtte vores krav om en arbejdstilladelse, der sikrer, at udlændinge ansættes på lige vilkår med danske lønmodtagere, siger Finn Sørensen.
Forslaget fra regeringen kommer efter, at EU-Kommissionen i sommer rettede henvendelse til Danmark for at få renset ud i de optjeningsprincipper, som VK-regeringen i sin tid indførte for, at EU-borgere kan opnå dansk børnecheck.
Regeringen rettede administrativt ind efter EU, men det skete uden at fremsætte ændringerne for Folketinget gennem et egentligt lovforslag på området.
Det fik i januar Dansk Folkeparti til at beskylde regeringen for grundlovsbrud.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie