Enhedslisten kritiserer SF's formand, Villy Søvndal, for at "undervurdere" danskerne, når han beskylder venstrefløjens kritikere af VK-regeringens udlændingeaftale for at være kyniske eller sætte mulighederne for at få en ny regering på spil.
- Jeg synes, at Villy Søvndal stiller en falsk modsætning op. Jeg tror ikke på, at det er sådan, at vi kun får en ny regering, hvis SF og Socialdemokraterne følger Dansk Folkeparti i tykt og tyndt, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt Nielsen.
- Jeg tror, at Villy i dette tilfælde undervurderer danskerne, siger Johanne Schmidt Nielsen og fortsætter:
- Jeg tror faktisk godt, at danskerne kan se, at det er dybt uretfærdigt, at man vil dele borgerne op i et A og et B-hold, sådan at den velhavende, der er gift med en PhD fra Harvard, godt må bo i Danmark med sin ægtefælle, mens den deltidsansatte sygeplejerske eller den fyrede Vestas-arbejder ikke må.
Ifølge Enhedslistens politiske ordfører nytter det ikke noget at konkurrere med Pia Kjærsgaard om udlændingepolitikken.
- Den konkurrence kan man ikke vinde. For hun rykker bare hele tiden et skridt længere ud på overdrevet. Så SF og Socialdemokraterne er nødt til at sætte foden ned et sted.
- Og det apartheidlignende system, VKO her er kommet med, der stiller den deltidsansatte sosuassistent dårligere end den vellønnede akademiker, det er et vigtigt sted at sætte foden ned, siger Johanne Schmidt Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet