Enlige og flygtninge får også børnecheck
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Keld Navntoft /Scanpix
Børn af flygtninge og enlige forsørgere, også en adoptivforælder, skal nu også kunne få børnecheck.
Det ligger i en aftale, som regeringen har indgået med Enhedslisten og præsenteret lørdag.
Socialminister Karen Hækkerup (S) påpeger, at skoletasker og vinter støvler koster det samme for alle børn, uanset om de har en eller to forældre, eller om de er danske.
- Vi genindfører det særlige børnetilskud til alle eneforsørgere. Som noget nyt sørger vi for, at også eneadoptanter får tilskud, siger ministeren på et kort pressemøde.
- Alle børn, uanset om man er barn af flygtninge eller kommer fra Grønland eller Færøerne, får børnepenge, når man er i Danmark, fortæller Karen Hækkerup.
Både regeringen og Enhedslisten ønsker at gøre noget for den sociale dagsorden, understreger ministeren.
Den politiske ordfører fra Enhedslisten er glad for aftalen, selv om hun gerne ville være gået endnu længere.
- For en gangs skyld kommer der en finanslov, hvor man ikke skal dukke sig af frygt for, hvad man bliver udsat for af Pia Kjærsgaard (DF), hvis man har anden etnisk baggrund, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Pia Kjærsgaard var leder af Dansk Folkeparti i de 10 år, hvor den tidligere regering af Venstre og De Konservative indgik en stribe finanslovaftaler med Dansk Folkeparti.
Lørdagens aftale om børnecheck indgår i en større socialpakke, som samlet koster 1,1 milliard kroner.
I pakken indgår også, at flygtninge skal have et sundhedstjek, når de ankommer, for blandt andet at finde ud af, om de har været udsat for tortur.
Andre dele af pakken, som tidligere har været fremme, er at gøre det lettere at blive i sin lejebolig, selv om man får økonomiske problemer.
Desuden får de fattigste i samfundet et stort tilskud til tandlægeregningen.
Enhedslistens ville gerne have have haft, at tandbehandling generelt blev betalt over skatten, så der ikke gøres forskel på en brækket tand og en brækket arm.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie