De Radikales spidskandidat ved dette års europaparlamentsvalg, Sofie Carsten Nielsen, er nu officielt udpeget til at afløse Morten Helveg Petersen (R) som partiets folketingskandidat i Hvidovre-kredsen.
Hun fejrer sit kandidatur ved at varsle et mærkbart generationsskifte i den Radikale folketingsgruppe.
- Vi er en gruppe, som har blod på tanden, og som har ydmyghed overfor opgaven, men ikke nødvendigvis overfor samarbejdspartnerne. Vi er ikke vant til at blive feteret af pressen, har ikke en lang politisk karriere bag os, hvor man var vant til at blive ringet op. Vi, der står på spring, kan godt selv finde ud af at gribe knoglen, siger Sofie Carsten Nielsen.
Med sit kandidatur i Københavns Omegns Storkreds begynder billedet at tegne sig af et forynget radikalt hold ved det kommende folketingsvalg.
I København stiller det 42-årige medlem af Borgerrepræsentationen, Manu Sareen, op, i Sjællands Storkreds dyster partiets næstformand, 30-årige Zenia Stampe, med den 40-årige Rasmus Helveg Petersen. På Fyn overtager Forbrugerrådets 38-årige formand, Camilla Hersom, Niels Helveg Petersens traditionelle Middelfart-kreds. Og i Sønderjylland afløser 23-årige Lotte Rod Bente Dahl, der ikke genopstiller.
- Jeg vil ind sammen med en ny generation af Radikale og udøve min indflydelse så meget, som vi overhovedet kan. Jeg tror, at det vil være gavnligt, at der kommer friske kræfter til for at vise, at man ikke kan tage vores mandater for givet, siger Sofie Carsten Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker