Når De Konservative vil sætte en stopper for den livslange førtidspension for yngre mennesker, er det sød musik i Dansk Erhvervs ører.
Det er således både et menneskeligt og et samfundsøkonomisk problem, at så mange - ikke mindst unge -får tilkendt førtidspension som følge af psykiske problemer, mener erhvervslivet.
- Stress og periodisk depression er i dag de enkeltdiagnoser, som oftest udløser førtidspension. Det er psykiske problemer, som kan behandles og helbredes, og som derfor ikke skal afføde en varig ydelse som førtidspensionen er, siger Stine Pilegaard Jespersen, afdelingschef i Dansk Erhverv.
De Konservative vil tidsbegrænse førtidspensionen for langt de fleste under 40 år, så deres sag skal tages op til revurdering hvert tredje år. Forslaget er det første politiske indspark til den reform af førtidspensionen, som VK-regeringen har planlagt til efteråret.
Formanden for regeringens arbejdsmarkedskommission, Jørgen Søndergaard, påpeger dog, at man risikerer, at den øgede kontrol "skaber stress og usikkerhed" hos den pågældende gruppe, hvis den ikke ledsages af en mere målrettet indsats for at hjælpe deres arbejdsevne tilbage.
Hos Dansk Erhverv mener man, at det er nødvendigt med en kontrol af de yngre førtidspensionister - om end man er enig i, at denne skal følges op med andre tiltag.
- For at vende udviklingen bør fremtidens førtidspensioner fra tid til anden vurderes på ny, så førtidspensionister, hvis arbejdsevne forbedres, ikke parkeres permanent på en livsvarig ydelse. Derfor skal vi også gøre alt for, at få unge tilbage på sporet i livet og på arbejdsmarkedet, siger Stine Pilegaard Jespersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde