Danske ejere af familievirksomheder kan ånde lettet op, efter at regeringen og De Konservative er blevet enige om en ny aftale om generationsskifte.
I dag kan en familieejet virksomhed, der overdrages til familiemedlemmer, undgå en del af skattebetalingen, hvis mindre end 75 procent af midlerne er passive pengeanbringelser.
Regeringen havde egentligt forslået at sænke den såkaldte pengetanksgrænse fra 75 procent til 25 procent, men bekymring fra erhvervslivet og oppositionen fik regeringen til at ændre mening.
I stedet er regeringen og De Konservative enige om en grænse på 50 procent. Og det er helt afgørende for virksomhederne, siger direktør i DI, Tine Roed.
- Fra DI's side er vi meget glade for, at der er fundet en fornuftig løsning.
- Det er helt afgørende for erhvervslivet, at man kan foretage et fornuftigt generationsskifte på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt, uden at virksomheden unødigt kommer til at lide af en likviditetsbelastning, siger Tine Roed.
Hun frygtede, at aftalen ville ende med en grænse på 25 procent, som regeringen oprindeligt lagde op til:
- En grænse på 25 procent ville have været en katastrofe, fordi det ville have drænet virksomhederne for likviditet. Derfor er vi glade for, at vi lander på 50 procent.
- Det er en stramning, men det er en meget lille stramning i forhold til den betydning, det ville havet fået, hvis vi var kommet helt ned på 25 procent, siger Tine Roed.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned