Danmark har ikke råd til andet end at tilslutte sig eurolandenes nye pagt som deltagerland, fremfører Dansk Industri (DI) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
- Det er helt nødvendigt, at alle lande nu holder skarpt fokus på de offentlige finanser og på indretningen af fremtidens arbejdsmarked. Herfra skal lyde en opfordring til Folketinget om at sikre regeringen det nødvendige mandat til, at Danmark kan tilslutte sig europagten, siger DI's administrerende direktør Karsten Dybvad.
DA's administererende direktør Jørn Neergaard Larsen slår på, at pagten sikrer rammerne for at skabe velfærd og beskæftigelse.
- Danmark bør tilslutte sig pagten og dermed sende et klart signal om, at vi også vil være et attraktivt sted for virksomhederne at investere. Hvis vi ikke tilslutter os, vil det skabe stor usikkerhed om Danmarks situation, siger DA-direktøren.
Både DI og DA slår på, at den nye europagt ikke anfægter den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet, sådan som det ellers var lagt op til med Tysklands udspil om håndfaste krav til pension, lønvilkår og tilbagetrækningsalder.
- Med den fremlagte pagt bør enhver påstand om, at EU vil gribe ind i det danske forhandlingsystem være manet i jorden. Der er intet i aftalen, der strider imod, at overenskomsterne alene er en sag for arbejdsmarkedets parter, siger Jørn Neergaard Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker