Erhvervslivet slipper for dyr brændeafgift

Brændeafgiften - eller forsyningssikkerhedsafgiften, som den egentlig hedder - tegnede til at blive en dyr tabersag for dansk erhvervsliv.

750 millioner kroner om året skulle virksomhederne hvert år betale i en ekstra varmeregning, viser en opgørelse fra Skatteministeriet, som har nærstuderet konsekvenserne af den planlagte afgift.

- Vi skal finde en model, som erhvervslivet mærker som en klar lettelse, og som ikke er administrativt bøvlet. En model, der ikke belaster virksomhederne så hårdt, siger Morten Østergaard til Jyllands-Posten.

Håndsrækningen til erhvervslivet kommer, få dage før Produktivitetskommissionen på mandag fremlægger en række anbefalinger, som også omhandler spørgsmålet om skatte- og afgiftslempelser.

Meldingen skal ses som en optakt til forårets forhandlinger om en vækstpakke. Her skal en stor kabale af skatter, afgifter og forlig gå op i en højere enhed.

Med sidste års vækstpakke blev erhvervslivet tildelt lempelser for mere end en halv milliard kroner netop som kompensation for den kommende brændeafgift.

Og "det står stadig ved magt", selv om regningen nu bliver mindre, forklarer Morten Østergaard.

Modstanden mod afgiften er opstået, fordi den kræver et administrativt system af kafkaske dimensioner.

Virksomheder og forbrugere ville blandt andet skulle dokumentere og registrere hos Skat, om for eksempel halm skal bruges til at fyre med eller til at strø ud i en stald.

Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, er glad.

- Det er nogle helt nye signaler fra regeringen, at man er villig til at diskutere skatte- og afgiftslettelser. Det tager vi meget positivt imod, siger han til avisen.