Det Arabiske Initiativs skæbne ligger på bordet, når Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen, inden længe mødes med udenrigsminister Lene Espersen (K).
Søren Espersen vil have initiativet, der bl.a. sigter på at fremme demokrati i de arabiske lande, lukket eller forvandlet til et mellemøstligt initiativ med fokus på israelere og palæstinensere.
Imidlertid er Lene Espersen ikke umiddelbart klar til at gå ind på Dansk Folkepartis krav ved finanslovforhandlingerne, men hun er parat til at tale om sagen med Søren Espersen.
- Søren kommer tit over og får en kop katte, og det skal vi have igen. Så må vi sætte os sammen og finde nogle fornuftige løsninger, siger Lene Espersen i den egyptiske hovedstad, Kairo, hvor hun har haft møder med de egyptiske ledere.
- Jeg vil fortælle ham om nogle af de gode ting, der er i initiativet, og så skal vi nok blive enige, siger hun.
Hun vil ikke udstede en garanti for, at Det Arabiske Initiativ ikke lukkes ned.
- Jeg skal jo tælle til 90 mandater, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned