Det Arabiske Initiativs skæbne ligger på bordet, når Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen, inden længe mødes med udenrigsminister Lene Espersen (K).
Søren Espersen vil have initiativet, der blandt andet sigter på at fremme demokrati i de arabiske lande, lukket eller forvandlet til et mellemøstligt initiativ med fokus på israelere og palæstinensere.
Imidlertid er Lene Espersen ikke umiddelbart klar til at gå ind på Dansk Folkepartis krav ved finanslovforhandlingerne, men hun er parat til at tale om sagen med Søren Espersen.
- Søren kommer tit over og får en kop kaffe, og det skal vi have igen. Så må vi sætte os sammen og finde nogle fornuftige løsninger, siger Lene Espersen i den egyptiske hovedstad, Kairo, hvor hun har haft møder med de egyptiske ledere.
- Jeg vil fortælle ham om nogle af de gode ting, der er i initiativet, og så skal vi nok blive enige, siger hun.
Hun vil ikke udstede en garanti for, at Det Arabiske Initiativ ikke lukkes ned.
- Jeg skal jo tælle til 90 mandater, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker