De Konservative kan under ingen omstændigheder være i regering med Dansk Folkeparti efter næste valg.
Efter sommerens debat om DF's regeringsdrømme fastslår den konservative leder Lene Espersen i et interview i Morgenavisen Jyllands-Posten, at hendes parti vil forlade regeringen, hvis DF får ministerposter.
- Vi kan ikke være i regering med Dansk Folkeparti, for det vil være at svigte mit bagland og vores vælgere, siger Lene Espersen.
Hun understreger, at den kolde skulder til DF's regeringsdrømme alene skyldes politiske uenigheder:
- Dansk Folkeparti har vist, at det kan løfte et regeringsansvar. Men det kan ikke være i regering med Det Konservative Folkeparti, siger Lene Espersen, der i weekenden skal møde sit bagland til partiets landsråd i Aalborg.
I interviewet i Jyllands-Posten peger hun på fire områder, hvor K og DF trækker for meget i hver sin retning: EU-politikken, skattepolitikken, størrelsen på den offentlige sektor og reformer af f.eks. efterlønnen.
DF's gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, undrer sig over Espersens udmelding:
- Hvis det er et forsøg på at flytte debatten over på noget andet, er det da tosset at skyde på dem, som man er afhængig af for at redde sig gennem den storm, som man er ude i, siger Thulesen Dahl til Jyllands-Posten med henvisning til mailsagen, hvor DF torsdag truede med at stemme for en næse til K-formanden.
Lene Espersen afviser enhver sammenhæng med mailsagen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker