Et enigt folketing sender militærfly til kampen mod IS i Irak
Et enigt folketing sender militærfly til kampen mod IS i Irak Foto: POLFOTO/Finn Frandsen
Finn Frandsen/POLFOTO/arkiv
Alle Folketingets partier stemmer for at sende et Hercules-fly til Irak for at transportere våben og materiel.
Folketinget har torsdag sidst på eftermiddagen endegyldigt besluttet at bidrage med et dansk transportfly til indsatsen mod Islamisk Stat (IS) i det nordlige Irak.
Det sker som ventet med opbakning fra samtlige partier.
Ifølge Flyvertaktisk Kommando letter Hercules-flyet allerede torsdag med kurs mod Cypern. Herfra vil indsatsen mod Islamisk Stat tage sit udgangspunkt.
Flyet indgår i en USA-ledet aktion, som går ud på at levere våben, ammunition og materiel til kurdere og regeringssoldater i Irak, som bekæmper den militante oprørsgruppe Islamisk Stat.
Ud over selve flyet består det danske bidrag af godt 50 mand, der skal løse forskellige opgaver i forbindelse med missionen, der i første omgang er planlagt til at vare i 14 dage.
- Jeg vil gerne kvittere for det meget seriøse og gode samarbejde, som alle Folketingets partier har bibragt dette beslutningsforslag.
- Jeg er glad og stolt over, at det er er et fuldstændig enigt folketing, der kan sende flyet af sted. Det betyder noget for det politiske signal, vi sender til Irak og resten af verden, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).
Missionen går ud på at stoppe den gruppe islamister, der har udråbt et såkaldt kalifat i dele af Syrien og det nordlige Irak.
De ekstremistiske jihadister har længe haft fremmarch og beskyldes for massakrer mod kristne og yazidier.
For to uger siden indledte USA flyangreb mod IS i Irak for at hjælpe de lokale styrker med at stoppe jihadisternes offensiv. Siden har amerikanske kampfly og droner ifølge Pentagon gennemført omkring 90 strategiske angreb.
De lokale styrker har dog samtidig bedt om støtte på landjorden, og det er her, USA - med flystøtte fra Danmark - skal bidrage med våben, materiel og ammunition.
Ud over Danmark bidrager blandt andet Canada, Storbritannien, Albanien, Frankrig og Italien til missionen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker