Et flertal af vælgerne i København og Aarhus stemte ja
Vælgerne i København og Aarhus satte flest krydser ved ja og skiller sig dermed ud fra landsresultatet.
Mens størstedelen af vælgerne på landsplan sagde nej ved folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet, gik det anderledes for sig i Aarhus og København, hvor et flertal stemte ja.
I Indre By-kredsen i København stemte 60,2 procent for en omdannelse af retsforbeholdet, og på Vesterbro stemte 50,1 procent for, mens 56 procent af vælgerne på Østerbro satte kryds i ja-feltet.
Samlet stemte 50,3 procent ja og 49,7 procent nej i Københavns Storkreds.
I Aarhus, landets næststørste by, stemte 51 procent ja i Aarhus Nord, 54,7 procent sagde ja i Aarhus Syd og 56,8 procent i Aarhus Øst, mens det i Aarhus Vest blev et knebent nej. Her måtte ja-siden nøjes med 48,8 procent af stemmerne.
Også i blandt andet Ringkøbing, Skanderborg og Roskilde har et flertal af vælgerne stemt ja.
På landsplan ser tallene noget anderledes ud.
Med alle stemmer talt op står det klart, at 53,1 procent stemte nej til at opgive retsforbeholdet i EU, mens 46,9 procent sagde ja.
Hverken i Nordjyllands Storkreds, Sydjyllands Storkreds eller i Bornholms Storkreds var der et ja-flertal i nogen af de enkelte valgkredse. Mest markant var nej'et i Frederikshavn-kredsen i Nordjylland med 63,2 procent, mens 36,8 procent stemte ja.
I enkelte kredse har det været tæt på dødt løb mellem ja- og nej-siden.
Det gælder blandt andet Viborg Vest, hvor 49,5 procent stemte ja, og 50,5 procent sagde nej. I Viborg Øst endte det med et samlet ja med 50,8 procent af stemmerne.
72 procent af vælgerne deltog i folkeafstemningen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde