Et parti vil foreløbigt lade Grønland blive under Danmarks vinger

Mens valget til Inatsisartut, Grønlands parlament, nærmer sig, er spørgsmålet om, hvorvidt Grønland skal forblive en del af det danske rigsfællesskab, landet i toppen af den politiske dagsorden.

Fire af de nuværende fem partier i det grønlandske parlament arbejder for, at Grønland på et tidspunkt løsriver sig fra kongeriget Danmark.

Men ét parti trækker i bremsen på selvstændighedsspørgsmålet, og det er det liberalkonservative parti Atassut med Aqqalu C. Jerimiassen i spidsen.

I sit principprogram skriver partiet:

- Da der altid følger ansvar med frihed, finder vi det ikke ansvarligt at løsrive sig fra et land, hvor forholdet i forvejen fungerer godt og solidt.

Atassut er dog ikke afvisende for, at selvstændighed en dag kan være en løsning for Grønland, fortæller Aqqalu C. Jerimiassen. Faktisk mener Atassut, at det vil være det rigtige for landet på sigt.

- Som udgangspunkt er vi ikke imod selvstændighed. Vi står for det selvstændige menneske. Alt skal bygges fra fundamentet. Der er masser af arbejde, der skal gøres, før vi er klar til selvstændighed.

- Vi mener, at Grønland på sigt bør være selvstændigt. Indtil den dag skal vi være realistiske og forstærke vores samarbejde i rigsfællesskabet, siger han.

Debatten om grønlandsk selvstændighed blussede op, da USA's præsident, Donald Trump, kort før jul proklamerede, at han ville have amerikansk ejerskab og kontrol over Grønland. Få uger senere gentog han ønsket.

Atassut har intet ønske om eventuelt at blive USA's 51. stat.

- Trump og for den sags skyld andre nationer må for hver en pris ikke overtage Grønland. Men vi er åbne for samarbejde med USA i forhold til handel og forsvar, lyder det fra Aqqalu C. Jerimiassen.

Atassut er et af Grønlands tre oprindelige partier sammen med de nuværende regeringspartier Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut. Det er gået fra at være stort i 1970'erne og 80'erne til i dag at være det mindste parti i parlamentet.

Så partiet og dets syn på Grønlands forhold til Danmark spiller en mindre rolle i dag, forklarer Rasmus Leander Nielsen, der er lektor og centerleder for Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Grønlands Universitet.

- Man bliver i disse år ikke en stemmesluger af at gå ind for rigsfællesskabet på samme måde, som man gjorde i 1970'erne, siger Rasmus Leander Nielsen.

At der var større opbakning til rigsfællesskabet i Grønland blandt vælgerne for 50 år siden, hang blandt andet sammen med, at der boede flere danskere i Grønland, end der gør i dag, vurderer han.

- Og det er ikke mit indtryk, at spørgsmålet om selvstændighed er afgørende for, hvor de danskere, der i dag bor i Grønland, sætter deres kryds.

- Desuden var der en opbygning hen imod hjemmestyret i 1970'erne, så det var en anden tid, siger Rasmus Leander Nielsen.

Hjemmestyret blev indført i 1979, og med det tog Grønland det første store skridt hen imod mere selvbestemmelse. Med hjemmestyret fik Grønland blandt andet sit eget parlament, det daværende Landsting.

Ved valget til Inatsisartut i 2021 slog det relativt nye socialliberale parti Samarbejdspartiet sig op på rigsfællesskabsdagsordenen. Partiet var ligesom Atassut for, at Grønland foreløbigt forbliver en del af Danmark.

Men Samarbejdspartiet fik blot 376 stemmer (1,4 procent af alle stemmer) og røg ud af Inatsisartut efter bare én valgperiode. Dermed stod Atassut tilbage som eneste parti, der var erklæret tilhænger af rigsfællesskabet.

Atassut fik 1878 stemmer (6,9 procent) og fik valgt to kandidater ind - formand Aqqalu C. Jerimiassen og næstformand Bentiaraq Ottosen.

/ritzau/