USA og Kina afgør, om den globale gennemsnitstemperatur kan holdes under to grader celcius. De to stormagter står for halvdelen af den globale CO2-udledning. Derfor bør de ligesom EU komme med indrømmelser ved FN's klimatopmøde i København.
Det siger den svenske miljøminister, Andreas Carlgren, på EU's vegne ved klimatopmødet i Bella Center.
- Fra USA forventer vi en juridisk bindende forpligtelse til at begrænse udledninger, som dækker hele økonomien. Fra Kina forventer vi bindende handling. Til både Kina og USA siger jeg: Jeres evne til at begrænse udledninger er fuldstændig afgørende. Jeres indsats er afgørende for, om den globale opvarmning kan holdes under to grader celcius, siger han i det svenske EU-formandskabs tale til topmødedeltagerne.
EU vil fra 2020 beskære CO2-udledninger med 30 procent, hvis andre går med.
Desuden vil EU efter 2020 bidrage til langsigtet finansiering på 100 milliarder euro årligt (750 milliarder kroner) mod klimaændringer i ulandene. Fra 2010 til 2012 tilbyder EU 7,2 milliarder euro (54 milliarder kroner) til ulandene, siger Andreas Carlgren.
- EU opfordrer de udviklede lande til at præsentere deres bidrag som led i aftalen, siger han.
EU går efter, at aftalen skal være global - dvs. gælde alle lande, omfangsrig - dvs. omfatte alle områder aftalt ved Balikonferencen i 2007 samt være ambitiøs - dvs. gå længere end Kyotoprotokollen, som kun omfatter lande med 30 procent af udledningerne.
Aftalen skal blive juridisk bindende, helst senest om et halvt år, mener EU, som stå for ti procent af de globale udledninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet