EU dropper udenrigspolitisk slagsmål

Nu kan EU snart begynde at tale med én stemme på verdensscenen.

På et møde i Madrid er EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, det spanske formandskab og EU's udenrigschef Catherine Ashton efter en lang brydekamp blevet enige om, hvor den fælles udenrigstjeneste, også kaldet FUT'en, skal se ud og styres.

Alt tyder derfor på, at Ashton, der skal lede den nye tjeneste, vil få systemet med EU-ambassader i 136 lande og en bemanding på over 6000 personer oppe at køre inden længe.

- Nu kan vi komme videre med tjenesten og have den køreklar til efteråret. EU har mere brug for udenrigstjenesten end nogensinde, siger Catherine Ashton til nyhedsbureauet Reuters.

De folkevalgte i EU-parlamentet satte tidligere på året foden i døren til nogle forhandlinger om systemets udformning, som de egentlig slet ikke var inviteret med til.

Men da parlamentet skal godkende tjenestens budget, har de i løbet af foråret holdt Ashton som gidsel ved at nægte at godkende budgettet, medmindre de fik reel indflydelse på udformningen af FUT'en.

- Som minister og som traktatens vogter må jeg stå fast på, at man ikke med penge kan presse sig til politisk indflydelse på områder, hvor traktaten ikke giver mulighed for det, sagde Lene Espersen (K), da hun tidligere sammen med EU's øvrige udenrigsministre sagde god for Ashtons plan.

Men det kan man tilsyneladende.

Parterne har endnu ikke løftet sløret for, hvilke indrømmelser parlamentet har fået, men på parlamentarikernes ønskeseddel har der især været tre punkter, der alle peger mod en mere centralt EU-styret tjeneste.

Det drejer sig om politisk indflydelse til parlamentet, at EU's ulandshjælp skal styres af FUT'en, og endeligt har de villet sikre, at visse betydningsfulde poster under Ashton får den politiske tyngde - med rygdækning fra EU - som de skal bruge ude i verden.

/ritzau/