EU-kandidaters mærkesager er urealistiske

Det skorter ikke på mærkesager hos de kandidater, der søndag er at finde på stemmesedlen til Europaparlamentsvalget.

Men mange af de tiltag, kandidaterne markedsfører sig på, kan slet ikke gennemføres i parlamentet, påpeger Mads Dagnis Jensen, som er EU-forsker ved Københavns Universitet.

- For en stor andel af kandidaterne afspejler mærkesagerne ikke virkeligheden i Europaparlamentet. De er formuleret, som om de var kandidater til et folketingsvalg, konstaterer forskeren, som har gennemgået de mærkesager, som de otte spidskandidater selv har oplyst i en rundspørge fra Ritzau.

Her er det en gennemgående tendens, at politikerne lover lovgivning på områder, som slet ikke besluttes af parlamentet. Enten fordi magten ligger hos kommissionen, ministerrådet, Det Europæiske Råd eller helt ude i de enkelte medlemslande.

- Det er kommissionen, der stiller lovforslagene, og så skal parlamentet så bestemme, om det skal trækkes i den ene eller den anden politiske retning. Men spørgsmålet om der skal fremsættes mere eller mindre lovgivning på et område ligger primært i kommissionen. Parlamentet kan godt opfordre kommissionen til at foreslå lovgivning inden for bestemte områder, men kommissionen er ikke forpligtet til at gøre det, påpeger forskeren.

Mads Dagnis Jensen tror, at mere realistiske mærkesager kan hjælpe vælgerne til at forstå EU-systemet.

- Hvis kandidaterne begynder at kommunikere inden for de beføjelser, som parlamentet rent faktisk har, så vil det hjælpe os til bedre at forstå, hvordan EU arbejder, vurderer han.

/ritzau/