Regeringen har sit flertal hjemme for den omstridte permanente toldkontrol ved grænsen, efter at kristendemokraten Per Ørum Jørgensen har erklæret sin støtte til aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Men EU-Kommissionen skal inddrages, før hvert enkelt del af den forstærkede kontrol gennemføres. Og der kan gå to et halvt år, før de nye faste grænseanlæg tages i brug.
Det fremgår af et notat fra Skatteministeriet, Justitsministeriet, Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet, der er offentliggjort i dag.
"Regeringen har tilkendegivet, at hver fase af kontrolaftalen vil blive implementeret i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser", fastslås det i notatet.
"Der vil som anført blive indledt en konstruktiv og bilateral drøftelser med kommissionen forud for hver enkelt delelement i de enkelte faser", står der videre.
Første fase i aftalen omfatter omgående 50 ekstra mand til toldkontrol. Heraf skal de 30 mand til den dansk-tyske grænse, mens 10 mand skal til færgeforbindelsen i Rødby og Gedser. De sidste 10 ekstra mand skal til Helsingør og til Øresundsforbindelsen.
Opførelsen af nye bygninger, ændring af vejbaner og nyt teknisk udstyr skal være færdigplanlagt til efteråret. Og opgaverne skal i EU-udbud.
Anden fase begynder i januar 2012. Da får toldkontrollen yderligere 48 årsværk, og arbejdet med at opgøre de nye anlæg begynder.
I tredje fase, som slutter senest "primo 2014", skal de nye eller ændrede anlæg tages i brug.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned