EU skal have mere ambitiøse klimamål og satse på i 2020 at skære 30 procent ned på CO2-udledningen sammenlignet med 1990.
Det mener EU-Parlamentet, som i to afstemninger torsdag opfordrer EU's medlemslande til at hæve deres samlede mål for reduktion af CO2-udledning for 2020 fra de 20 procent, som landene i dag har som mål.
- Det er et meget vigtigt signal at sende før COP16 i Mexico. Vi viser, at store dele af EU er klar til at gå forrest i klimakampen, siger Dan Jørgensen (S), der næstformand i EU-Parlamentets miljøudvalg.
Den endelig resolution blev vedtaget med blot 20 stemmer forud for klimamødet i Mexico, der starter mandag.
Venstres Jens Rohde, som ligeledes sidder i EU-Parlamentet har for en gang skyld været enig med Socialdemokraterne.
Han har selv kæmpet en kamp for at få et mål om 30 procents-reduktion ind i parlamentets beslutning om EU's fremtidige energistrategi. Og også han kunne række armene i vejret efter torsdagens afstemning.
- Vi mister konkurrenceevne, hvis vi ikke griber bolden nu og selv skaber den teknologiske udvikling for grøn energi. Kina vækster kraftigt på deres produktion af grøn energi, og vi mister simpelthen vores arbejdspladser, hvis vi ikke tør sætte ambitiøse mål, siger Jens Rohde.
Han mener, energistrategien er langt vigtigere end den klimaresolution, som blev vedtaget på dagens møde. Det skyldes, at EU-Parlamentet ikke har en bindende magt i forhold til EU's forhandlingsposition.
EU's officielle holdninger er derfor stadig, at man kun er villig til at hæve målet for CO2-reduktioner, hvis andre lande ligeledes forpligter sig til at reducere. Enkelte lande - heriblandt Danmark - har dog meldt ud, at man ønsker at ændre den holdning.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet