Hvis klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) bliver Europas første klimakommissær, så skal hun ikke regne med at få det vigtige energiområde under sit ressort.
I hvert fald ikke, hvis det står til en række ledende medlemmer af Europaparlamentet.
De advarer i et brev EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, mod at lægge energidelen ind under klimaområdet og opfordrer ham i stedet til at lade energi være en del af en kommende miljøkommissærs ansvarsområde.
- Vi ser stadig ingen grund til reducere energidirektoratets kompetenceportefølje til fordel for klimapolitikken, står der ifølge webtjenesten Euracitv i brevet.
Blandt medunderskriverne finder man formanden for parlamentets miljøudvalg, Jo Leinen.
Han frygter, at en kommende klima- og energikommissær ikke vil kunne sætte tommeskruerne på industriens udledninger, fordi han eller hun både skal tage hensyn til klimaet og erhvervslivets interesser.
Men næstformanden i parlamentets miljøudvalg, socialdemokraternes Dan Jørgensen, ser i modsætning til sin formand ingen grund til at holde energidelen uden for klimakommissærens ressort.
- Tværtimod. Jeg har det faktisk lige omvendt. Jo mere, der kan komme ind under klimadelen, jo bedre. Især når der er udsigt til en stærk dansk kommissær som Connie Hedegaard, siger han i usædvanligt rosende toner om den konservative kommissærkandidat.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ventes at annoncere, hvem der bliver dansk kommissær tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned