EU rykker for danske vandplaner
Fire år efter den oprindelige tidsfrists udløb rykker EU-Kommissionen torsdag igen i den danske regering for at se et sæt konkrete vandplaner.
Det fremgår af kommissionens opgørelse over medlemslande, der på den ene eller anden måde ikke overholder de europæiske regler.
Vandplanerne er en udmøntning af EU's såkaldte vandrammedirektiv, som Danmark underskrev allerede i 2000.
Direktivet kræver, at der skal være god økologisk tilstand i såvel grundvand som i åer, søer og kystnære farvande i 2015.
De danske vandplaner - herunder de omdiskuterede randzoner - blev på bedste ludo-manér slået hjem i december 2012 af Natur- og Miljøklagenævnet.
Regeringen havde sat sving i udarbejdelsen af vandplanerne, men Natur- og Miljøklagenævnet underkendte de nye planer på grund af for korte høringsfrister.
I maj 2013 oplyste daværende, fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF), at en ny høringsrunde var sat i sving med en frist på seks måneder.
- Da der af denne grund ikke er nogle planer på plads i Danmark i øjeblikket, genindleder kommissionen proceduren, skriver EU-Kommissionen.
Ifølge skrivelsen skal Danmark reagere på kommissionens udtalelsen inden for to måneder, hvis ikke sagen skal risikere at ryge videre til EU-Domstolen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker