Med blot to uger til klimatopmødets start i København skal EU tale lige ud af posen. Uenighed om reduktionsmål og finansieringsinitiativer skal afklares, mener FN's klimachef, Yvo de Boer.
Han opfordrede mandag EU's klima- og miljøministre til at gøre det helt klart, hvilken indsats de vil yde, inden forhandlingerne begynder i København.
- EU skal være tydeligere. Der er stadig uklarheder, men de kan ryddes af vejen, siger Yvo de Boer.
EU-blokken har givet hinanden håndslag på at reducere udslippet af CO2 med 20 procent af 1990-niveauet i 2020. Men de 27 medlemslande er villige til at hæve barren til 30 procent, hvis andre rige lande følger trop og lover ambitiøse reduktioner. FN-chefen ønsker klarhed over, hvilke krav unionen mere præcist stiller til omverdenen.
Også klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) nævner 30-procent-målsætningen som en afgørende del af slutspurten inden klimatopmødet.
- Hvis vi skal fortsætte med at have den førerrolle, som EU har haft, så er det meget vigtigt, at alle i EU er rede til at gå op til de 30 procent, siger hun.
På mødet i Bruxelles blev EU-landene dog ikke enige om nogen præcis målestok for, hvad der skal til, før de vil øge klimaindsatsen. Men miljøminister Andreas Carlgren fra det svenske EU-formandskab peger på, at det først og fremmest afhænger af USA og Kina.
- Vi er tæt på de 30 procent, men vi skal have ambitiøse reduktioner på bordet fra andre lande. Det er afgørende, at USA og Kina også melder ambitiøst ud, siger han.
Heller ikke omkring finansieringen af en klimaaftale kom der noget gennembrud på mandagens møde.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker