EU skal have en hunde- og kattepolitik. Det mener EU's medlemslande, som for første gang har bedt EU-Kommissionen om at inkludere hunde og katte i unionens politik for dyrevelfærd.
Medlemslandene lægger blandt andet op til, at der skal laves EU-lovgivning, som skal begrænse udstilling og handel med hunde og katte, "der har været udsat for kirurgiske indgreb, som ikke har et helbredende formål".
Samtidig skal EU støtte nationale informationskampagner om den negative indflydelse på dyrenes velfærd som følger med skønhedsoperationerne.
Det er det belgiske EU-formandskab, som har ført an i kampen for en fælles EU-politik for hunde og katte. Og belgierne får stor ros fra dyrevelfærdsorganisationerne.
- EU's indsats for hunde og katte er et stort skridt frem for dyrevelfærd i Europa, siger Helmut Dungler, præsident i organisationen Four Paws (Fire Poter).
Ifølge dansk dyreværnslovgivning er det forbudt at foretage operative indgreb for at ændre et dyrs udseende. Dog er der en undtagelse omkring halekupering for fem specifikke hunderacer.
Udover indsatsen mod skønhedsoperationer vil EU-landene også have indført fælles EU-regler for opdræt og registrering af hunde og katte samt et regulært indre marked for handel med kæledyrene.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde