EU-strid: LA kræver fem års optjening af velfærd
Det er på høje tid, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) går ind i kampen for at bevare optjeningsprincipperne på dagpengeområdet i EU.
Det siger Christina Egelund, som er Liberal Alliances spidskandidat til Europa-Parlamentet, i en skriftlig kommentar til, at Danmark støtter Finland i dagpengesag ved EU-Domstolen.
Christina Egelund opfordrer statsminister Helle Thorning-Schmidt til at kæmpe for at bevare optjeningsprincipper for alle velfærdsydelser. Det gælder også børnechecken, som i de seneste uger at været et stridsemne på Christiansborg.
- Det er rigtig godt, at Thorning nu vil kæmpe sammen med Finland for at bevare optjeningsretten på dagpengeområdet.
- Jeg håber, Thorning vil bruge anledningen til at kæmpe for et optjeningsprincip for alle velfærdsydelser - altså også børnecheck og kontanthjælp, siger Christina Egelund.
Liberal Alliance ønsker fri bevægelighed for personer, understreger hun.
- Vi skal have et stærkt indre marked med fri bevægelighed, men der skal være fri bevægelighed for arbejdskraft, ikke for velfærdschecks,siger Christina Egelund.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde