EU-landene er enige om at stressteste de europæiske atomkraftværker for at sikre, at alle atomkraftværker har styr på sikkerheden.
Det sker som en direkte konsekvens af de massive problemer på atomkraftværker i Japan efter det kraftige jordskælv og den efterfølgende tsunami.
Men de kommende stresstest bliver en sikkerhedseksamen uden sanktioner mod de atomkraftværk, der stemples som farlige. Og de enkelte lande kan også vælge helt at lade være med at tilslutte sig testen
- I princippet er det national kompetence. Det kommer man ikke udenom, siger energi- og klimaminister Lykke Friis (V) efter et ekstraordinært møde i Bruxelles.
Især Tyskland og Østrig har ellers presset på for obligatoriske sikkerhedstjek, og det ungarske EU-formandskab slår fast, at man forventer, at alle lande vil deltage i testen.
- Realistisk set kan jeg ikke se, at noget land kan retfærdiggøre at nægte at deltage i stresstesten, siger Tamas Fellegi, Ungarns minister for national udvikling.
EU vil samtidig opfordre nabolande som Rusland, Schweiz og Ukraine, der alle har atomkraftværker, til at gennemgå de samme sikkerhedstjek. Men heller ikke her kan EU stille nogle krav.
De tekniske kriterierne i stresstesten er endnu ikke fastsat - blandt andet fordi EU venter på de præcise evalueringer af erfaringerne fra Japan. Men EU's energikommissær, Günther Oettinger, håber, at den første runde med stresstest kan afsluttes inden årets udgang.
Ulykken i Japan har allerede fået Tyskland til at lukke syv atomkraftværker midlertidig og genoverveje forlængelsen af levetiden for de i alt 17 tyske atomreaktorer.
Også Italien har sat planerne om at bygge atomkraftværker på hold, skriver det tyske nyhedsbureau dpa. Italienerne skulle efter planen have taget stilling til geninførelse af atomkraft i Italien ved en folkeafstemning i juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet