Euroens krise kan ramme vores velfærd

Fødselaren skranter.

Nytårsdag er det 10 år siden, at euroen kom på gaden som fælles valuta i dengang 12 EU-lande. I dag tæller eurozonen 17 medlemslande, og her er der næppe nogen, der er i festhumør efter et år, som mere end noget andet stod i krisens tegn.

En krise, der langtfra er slut, når Danmark her på euroens fødselsdag overtager EU-formandskabet i et halvt år.

- Vi står ved en korsvej i Europa. Gældskrisen har den konsekvens, at man ikke kan føre politik, som man er vant til, siger Jon Kvist, professor ved Syddansk Universitets Institut for Statskundskab.

Tidligere kunne politikerne sende kriseregningen videre til de næste generationer ved at udstede statsobligationer, altså optage nye lån.

- Men den mulighed er sat ud af kraft, siger Jon Kvist.

De europæiske statsobligationer har nemlig mistet deres tiltrækningskraft, nu da EU's ledere har holdt krisemøde efter krisemøde og vedtaget den ene hjælpepakke efter den anden uden for alvor at få bugt med gældskrisen.

Det seneste forsøg på at genoprette tilliden til euroen er oprettelsen af en ny finanspolitisk union, hvor de 17 eurolande lægger hinanden i skrappere budgetmæssige tøjler i forsøget på at få nedbragt gælden.

Trods de mange topmøder er debatten om EU's vej ud af krisen dog kun lige begyndt. Og professor Jon Kvist forventer, at den europæiske velfærdsmodel kommer under pres.

For selv om der er lagt op til at spare sig ud af krisen, er der ikke så mange andre knapper at skrue på længere end at skære på de sociale ydelser:

- Det, der står for skud, er, hvordan vi har indrettet vores velfærdssamfund i Europa. Dels fordi politikerne ikke kan gøre, hvad de plejer at gøre, og dels fordi der er en risiko for, at krisen vil fortsætte og i nogle lande endda blive forværret.

Jon Kvist er overbevist om, at vi kommer til at se flere tiltag, hvor politikerne vil bruge euroens krise som argument for at træffe indenrigspolitiske beslutninger, der er upopulære i befolkningen.

- Det kan betyde, at man i en periode skærer ned på nogle sociale udgifter. Det kan føre til, at der er endnu flere, der bliver arbejdsløse, og så har vi en dårlig økonomisk spiral, siger Jon Kvist.

Han forventer dog ikke, at EU vil begynde at blande sig i, hvordan folkepensionen eller arbejdsmarkedspolitikken konkret skal se ud i de enkelte lande.

/ritzau/