Få overblikket over sagen om Irakfanger

* Den daværende opposition har anklaget VKO for at gå ind i krigen på et forkert grundlag, fordi der ikke var beviser for, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben.

VK-regeringen blev også anklaget for at tilbageholde informationer om den danske indsats.

* I december 2011 afslørede dagbladet Information via en aktindsigt, at Forsvarsministeriet under daværende forsvarsminister Søren Gade (V) i 2004 tilbageholdt informationer for Folketinget om fangemishandling i et fængsel i Basra.

* Af hensyn til samarbejdet med irakerne vurderede Forsvarsministeriet i 2004, at Folketinget ikke måtte se indberetningen fra den danske Irak-bataljon om mishandling af fanger i irakisk politis varetægt.

Folketinget fik derfor kun rapporten at se med overstregninger.

* Det er også kommet frem, at danske soldater i langt flere tilfælde end oplyst til Folketinget har medvirket til at tage fanger, som blev udleveret til irakiske myndigheder, selvom man kendte til irakernes torturmetoder.

* Tidligere forsvarschef Knud Bartels har i et svar til forsvarsminister Nick Hækkerup (S) erkendt, at Irak-bataljonen tog over 500 fanger, selv om skiftende forsvarsministre har hævdet, at tallet var under 200.

* Bartels har også erkendt, at der i strid med oplysninger givet til Folketinget er blevet udleveret fanger direkte fra dansk til irakisk varetægt efter 2004.

* Det danske forsvar har ellers forsøgt at undgå ansvar for fangerne ved at lade britiske eller irakiske soldater deltage i de danske operationer, så de kunne tage fangerne.

* Forsvarsministeriet indleder i foråret 2012 disciplinærsager mod fem højtplacerede officerer i sagen.

Blandt dem er Poul Kiærskou, der er Danmarks repræsentant i Nato, samt chefen for flyvevåbnet, Henrik Rørboe Dam. De er mistænkt for at skjule eller have medvirket til at skjule sandheden om antallet af krigsfanger.

/ritzau/