Få politikere har erhvervsuddannelse

For mange økonomer og cand. politer og for få tømrere og brolæggere.

Sådan ser sammensætningen af Folketinget ud, når man sammenligner med resten af befolkningen.

Det er centrum-venstre tænketanken Cevea, der har analyseret folketingsmedlemmernes uddannelser. Og analysen viser, at kun 10,5 procent af Folketingets medlemmer har en erhvervsuddannelse bag sig. I befolkningen er tallet 31,8 procent. Og kun otte procent at politikerne har børn på erhvervsuddannelser.

Det er ifølge Ceveas direktør, Jens Jonatan Steen, et stort problem, at de folkevalgte ikke kender til erhvervsuddannelser på egen krop.

- Det kan ikke undgå at være en medvirkende årsag til, at pengene alt for tit går til universiteter og gymnasier frem for erhvervsskoler, når finanslovforhandlingerne kører. Vi kan ikke kræve, at politikerne eller deres børn skal vælge erhvervsskoler, men vi kan kræve, at de sætter sig ind i virkeligheden omkring dem, siger Jens Jonatan Steen.

Overvægten af akademikere i Folketinget har også fået socialdemokraten Leif Lahn og Venstre-kvinden Marion Pedersen tilsammen at løfte en røst, der ikke kommer fra universiteterne.

- Man bliver skræmt fra vid og sans i starten, for folk er så veltalende herinde, og der går ti minutter, fra de har fået et nyt lovforslag, til de kan det uden ad. Jeg skal læse og læse og læse for at forstå det. Og nogle gange bliver der sagt ord nede i folketingssalen, som jeg er nødt til at gå hen og slå op i en ordbog, har Marion Pedersen sagt i et interview med Berlingske Tidende.

I samme interview siger Leif Lahn, at man sagtens kan byde ind med noget i folkestyret, selv man ikke har gået mange år på universitetet.

- Jeg tror, at sådan nogle som os giver et løft til embedsmandssystemet, også hvis vi kommer ind i ministerierne. Vi tvinger dem til at tænke anderledes, og de bliver nødt til at tale og skrive i et sprog, folk forstår, siger Leif Lahn.

/ritzau/